BORNHOLM: DTU peger nu på, at Bornholm ville være oplagt som national testzone for fremtidige energiløsninger - som nævnt i regeringens udspil til ny energiaftale.
- Vi står lige nu med et mylder af nye muligheder, men det kan være svært at vurdere, hvilke valg der er de rigtige at træffe. Vi mangler ganske enkelt indsigt i, hvordan vi bedst skruer energiløsningerne sammen, så de bliver stabile og langtidsholdbare. Den viden har vi til gengæld alle forudsætninger for at få i Danmark ved at teste og demonstrere de forskellige teknologier og energiløsninger i samspil inden for et afgrænset område. Det vil være en enorm styrke for danske teknologivirksomheder og deres muligheder for at udvikle løsninger til globale markeder med forskellig regulering, siger Frida Frost, COO for PowerLabDK, DTU.
Frida Frost peger på, at regeringens udspil til ny energiaftale om at oprette en national testzone for fremtidige energiløsninger er et stort skridt i retning mod at kunne indhente den nødvendige viden til at designe fremtidens digitale energiløsninger. Bornholm er helt oplagt at anvende i den sammenhæng, da øen er en miniudgave af hele Danmark med den samme forholdsmæssige fordeling af industri, befolkning, energiforsyning m.m.
- Bornholm er både en kommune og har status som en region, ligesom den har sin egen forsyningsvirksomhed. Det kan lyde som uinteressant i forhold til at løse udfordringen med fremtidens energi. Men en væsentlig brik i at finde den mest optimale løsning er også at kunne tænke i inddragelse af myndigheder både nationalt og lokalt, siger Frida Frost.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.