dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Peder Hildor, Polfoto.

Bornholm vil vinde økonomisk på landvindmøller

Der er mange penge at hente for Bornholm, hvis nye vindmøller sættes på land, siger formanden for Østkrafts bestyrelse, Knud Andersen

BORNHOLM: Den bornholmske samfundsøkonomi vil få et gevaldigt boost, hvis de kommende nye vindmøller bliver placeret på land i stedet for til havs.

Et nyt notat afslører, at alene etableringen af 50 MW landvindmøller vil udløse et økonomisk boost på 150 mio. kr.

- Visionen, om at Bornholm i 2025 skal være et samfund baseret på vedvarende og bæredygtig energy, er snublende nær ved at være indenfor rækkevidde, vurderer formand for Østkrafts bestyrelse Knud Andersen på baggrund af arbejdet med at udvikle en ny energistrategi for Bornholm.

Energistrategiens simuleringsværktøj har beregnet, at der - foruden en lang række andre tiltag - er behov for minimum 56 MW mere vindenergi.

- Der kan blive tale om ganske mange store møller og en stor investering. Så det vil være rettidig omhu, hvis vi kom i gang nu med at diskutere, hvordan vi gør - og gerne så vi har en plan klar i løbet af sommeren 2016, siger Knud Andersen

Hav eller land
Samtidig lægger bestyrelsesformanden op til en diskussion om, hvor møllerne skal placeres - til hav eller på land.

Knud Andersen kan godt forstå, at nogle nærer en vis begejstring for havvindmøller.

- Det er på mange måder langt mindre bøvlet for både politikere og befolkning, når vindmøllerne næsten er ud af øje og ude af sind - langt ude på havet.

- Men samfundsøkonomisk er landvindmøller en langt bedre forretning for Bornholm. Der er ingen tvivl om, at landvindmøller giver bedre mulighed for, at lokale penge kan komme i spil og få andel i overskuddet. Samtidig vil en langt større andel af arbejdet med at sætte møllerne op, kunne laves af bornholmske firmaer - og det samme gør sig gældende med vedligeholdelsesarbejdet på møller, vurderer Knud Andersen og fortsætter:

- Alt sammen muligheder, der vil bidrage mere til den bornholmske samfundsøkonomi med arbejdspladser og skatteindtægter.

150 mio. kr.
En analyse foretaget af firmaet Renewable Communications viser, at den bornholmske gevinst ved at vælge landvindmøller i stedet for havvindmøller er ganske stor.

- Sætter vi 50 MW vindmøller på land får den bornholmske samfundsøkonomi - alene i forbindelse med etableringen - en gevinst eller et boost på netto 150 mio. kr. Derudover skønner notatet, at der hvert år vil komme yderligere omkring 10 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, fortæller Knud Andersen.

Han påpeger, at selv om der bliver behov for at rejse nye møller, så kan der også være økonomi og mening i at erstatte mindre eksisterende møller med nye, større og mere effektive møller.

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/bornholm-vil-vinde-oekonomisk-paa-landvindmoeller

GDPR