BORNHOLM: Bornholmslinjen skal betale 100.000 kr. i bod til Transportministeriet for sin færgebetjening i højsæsonen 2019, oplyser ministeriet. Boden er udmålt svarende til passagerernes karaktergivning i en kundetilfredshedsmåling og er en halvering i forhold til boden efter den første måling for lavsæsonen 2019.
I maj kostede passagerernes karaktergivning en bod på 200.000 kr. Dengang kom der yderligere en bod på 1,3 mio. kr. oveni for mangelfuld dokumentation i forbindelse med aflysninger og forsinkelser, en gentagen forsømmelse, som tilbage i januar første gang udløste en bod på tre mio. kr.
Dette er der imidlertid ikke noget af denne gang. Boden på de 100.000 kr. skyldes især passagernes utilfredshed med 'udvalget af varer i kiosk, cafeteria og restaurant på færgen', oplyser Transportministeriet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.