FREDERICIA: Et brækket ben i november 2017 og en efterfølgende mengrad på otte pct. er, hvad der kan ske, har Retten i Kolding afgjort, og oven i de fysiske skader er derfor også kommet sagsomkostninger for 35.000 kr. skriver Fredericia Dagblad. Den dengang 14-årige tilskadekomnes familie ville have Fredericia Kommune kendt ansvarlig, men det sagde retten nej til.
Uheldet skete efter et kraftigt temperaturfald over få timer, som indtraf efter, at kommunen havde vurderet, at der ikke var behov for saltning. Da vejene alligevel blev isglatte, blev saltsprederne sendt ud, men inden da, var der en del, der var faldet, og kommunen havde selv postet en advarsel om det på sin Facebook-side.
Men "der er ingen forhold i sagen, der taler for, at prioriteringerne var uforsvarlige eller usaglige således, at de kan danne grundlag for at pålægge Fredericia Kommune et erstatningsansvar", fremgår det ifølge Fredericia Dagblad af dommen. At kommunen dagen efter saltede forbyggende "kan ikke tages til indtægt for, at det oprindelige skøn var usagligt eller uforsvarligt", refererer avisen tillige fra dommen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.