dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Brandvæsen får bøde for ulovlig buskørsel

KORT NYT
11. SEP 2014 10.37

FREDERICIA: Fredericia Kommune har fået en bøde på 10.000 kr., fordi Fredericia Brandvæsen tilbage i 2012 ikke havde tilstrækkelig styr på vognmandstilladelserne omkring buskørsel. Det skriver Lokalavisen Budstikken Fredericia.

De manglende tilladelser betød, at to af brandvæsenets busser i knap tre måneder kørte rundt med passagerer uden at have tilladelse til det. Og yderligere syv busser kørte uden tilladelse i én dag. Der blev blandt andet kørt med passagerer til og fra institutioner.

Den ansvarlige for buskørslen, beredskabschef Kaj Petersen, erkendte allerede sidste år, at der var kørt uden de nødvendige tilladelser. - Sagen er afgjort. Bøden er på 10.000 kroner. Og den er allerede betalt. Vi begik en fejl. Og det har vi erkendt, siger beredskabschef Kaj Petersen til Lokalavisen Budstikken Fredericia.

Sagen blev anmeldt af en tidligere, lokal vognmand, Palle Skov Damkær. Trafikstyrelsen vurderede, at sagen var for lille til en politianmeldelse. Men det gjorde Palle Skov Damkær ikke. Han meldte derfor selv sagen til politiet.

 

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/brandvaesen-faar-boede-for-ulovlig-buskoersel

GDPR