HILLERØD: En planlagt ombygning af Hillerød Station er kommet alvorligt i fare, da den forventede udgift på 29 mio. kr. er vokset til 155 mio. kr. Det betyder, at planer om at føre Lokalbanens spor igennem stationen, så tog kan køre til en kommende station ved det ny Hillerød Sygehus, ikke kan gennemføres som forventet, skriver Hilerød-Posten.
De nye tal har fået borgmester Kirsten Jensen (S) til på en række nordsjællandske borgmestres vegne at sende et send-flere-penge-brev til trafikminister Pia Olsen Dyhr (SF). Her gør borgmesteren opmærksom på, at 'det er økonomisk urealistisk for de lokale parter at løfte opgaven' og opfordrer staten til at tage over.
Hun regner stadig med, at projektet bliver gennemført:
- Man får meget trafik for pengene. 155 mio. kr. er mange penge, men i forhold til andre trafikinvesteringer, er det ikke et urealistisk højt beløb. Samtidig er projektet vigtigt i forbindelse med det ny sygehus. Der er store fordele i at samle behandlingerne i Nordsjælland på et sted, men det kræver, at folk kan komme frem til det ny hospital'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.