TØNDER: En byttehandel mellem Tønder Kommune og Miljø- og Fødevareministeriet betyder, at den historiske flyhangar Zeppelin i udkanten af Tønder kommer på kommunale hænder. Samtidig overtager Miljø- og Fødevareministeriet et område på 45 hektar, som skal omdannes til rekreativt skov- og naturområde helt op til Tønder by, oplyser kommunen.
Kommunen overtager også finanslovsbevillingen på 3 mio. kr. til renovering af flyhangaren. Konkret er det Soldaterskoven, som udvides med 45 hektar ind mod Tønder by. Udover at arealet skal være hjem for en ny bynær skov, vil dele af skoven også blive brugt til at formidle resten af Zeppelinbasen, som er på arealet.
Naturstyrelsen, der står for skovrejsningen, har budgetteret med, at skovrejsningen og udgifter til mageskifte vil beløbe sig til ca. 2,5 mio. kr. Naturstyrelsen afholder alle omkostninger til skovrejsningsprojektet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.