
Det bliver Charlotte Fischer, der som ny direktør for Dansk Affaldsforening skal stå i spidsen for den kommunale affaldssektors interessevaretagelse, oplyser foreningen
Med sin store erfaring fra både politik, organisationsverdenen og den grønne sektor, har foreningen sikret sig en velkvalificeret kandidat til direktørposten, mener Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.
- Vi har i Charlotte Fischer rekrutteret en kompetent profil med stærke kommunikative evner, indsigt i den kommunale verden og solid erfaring med cirkulær økonomi og interessevaretagelse. Det er den rette kombination af kompetencer i forhold til at sikre kommuner og affaldsselskaber gode rammer for at forsætte udviklingen af den cirkulære økonomi og sikre borgerne et sundt miljø og god, sikker forsyning, siger Mads Jakobsen.
Charlotte Fischer kommer fra en stilling som chef for bæredygtigt erhverv i den grønne tænketank Concito og har tidligere blandt andet arbejdet som kommunikationsdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension.
Derudover har hun siddet i Folketinget og Regionsråd Hovedstaden for De Radikale. Hun har ligeledes som fuldmægtig i KL erfaring fra den kommunale verden. Charlotte Fischer tiltræder som direktør mandag 1. oktober og afløser Jaob Hartvig Simonsen, der er blevet ny direktør for ARC.
CV
2016 – Chef for bæredygtigt erhverv, CONCITO
2013 – 2015 Direktør, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling
2008 – 2013 Kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension
1999 – 2005 Kommunikationschef i Amtsrådsforeningen
1997 – 1999 Politisk redaktør, den radikale presse på Christiansborg
1995 – 1997 Pressechef for De Radikales folketingsgruppe
1993 – 1995 Fuldmægtig i KL's EU-kontor i Bruxelles
1991 – 1993 Fuldmægtig i Det Fælleskommunale EF-Sekretariat i KL
Politisk karriere
2010 – 2017 Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden for De Radikale
2005 – 2007 Medlem af Folketinget for De Radikale
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.