FREDERIKSSUND: Det bliver den 55-årige Mads Lindberg Christiansen, der bliver ny chef for Center for By og Landskab i Frederikssund Kommune. Han kommer fra en chefstilling i Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Miljø og Plan og har tidligere varetaget lederstillinger i blandt andet Hillerød Kommune, Civilretsdirektoratet og Miljøministeriet, oplyser kommunen.
Mads Lindberg Christiansen er uddannet forstkandidat i 1994 og har siden da gennemført en række kurser og videreuddannelse inden for blandt andet sagsbehandling, forhandlingsteknik og ledelse. Han har i sin karriere blandt meget andet arbejdet med ledelse af letbaneprojektet i Lyngby-Taarbæk, affaldsplanlægning, analyse og planlægning af vejprojekter i byudviklingsområder samt haft ledelsesansvar i offentlige institutioner gennem de seneste 15 år.
Den nye centerchef skal, i samspil med direktøren for Teknik, Erhverv og IT, stå for den overordnede og strategiske ledelse af by- og landskabsområdet, som har ca. 35 medarbejdere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.