MIDTJYLLAND: I dagene fra 12. til 14. juni bliver et af Danmarks farligste giftdepoter med forsigtighed åbnet igen. Det drejer sig om giftdepotet fra Cheminova-produktionen ved høfde 42, der ikke har set dagens lys siden 1981.
Nu er der brug for 130 ton af det mest giftige sand i depotet, som Krüger A/S samt Fortum Wast Solutions skal forsøge at rense for de miljøfarlige, kemiske stoffer. Mens Krüger arbejder med en varmebehandling, vil Fortum Waste Solution forsøge sig med en særlig vaskemetode af sandet. Hvis det lykkes, kan det senere vise vejen mod en total oprensning, oplyser civilingeniør Anja Melvej, Region Midtjylland, der har opsynet med depotet.
I årene 2010-2014 blev der gjort forsøg på at rense dele af depotet med lud. Derfor blev der lavet en række borehuller gennem membranen for at kunne hente nødvendige prøver. Nu fjernes hullerne, og depotet bliver dækket af en ny og tæt membran med et nyt lag sand øverst, så det vil være ufarligt at færdes på stedet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.