I 16 fjorde og kystområder er der nu udarbejdet en konkret plan for at reducere kvælstofudledningen. Dette sker efter, at partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er nået til enighed om de spildevandstiltag, der skal iværksættes inden udgangen af 2027 for at mindske kvælstofmængden i det danske vandmiljø.
Tiltagene vil medføre en reduktion på 572 tons kvælstof i udvalgte fjorde og kystvande, hvor spildevand stadig udgør en udfordring for vandmiljøet. Reduktionen opnås ved, at Miljø- og Ligestillingsministeriet pålægger 24 rensningsanlæg at forbedre deres kapacitet til spildevandsrensning.
- Vi skal have genoprettet vandmiljøet i de danske fjorde og farvande. Nu igangsætter vi målrettede indsatser i 16 konkrete fjorde og kystvande, der skal nedbringe kvælstofudledningen fra spildevand. Det er bl.a. Karrebæk Fjord, Nissum Fjord ved den jyske vestkyst og Randers Fjord, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:
- Det betyder, at der vil blive udledt markant mindre fosfor og kvælstof fra spildevandsselskaberne, som i dag presser vandmiljøet. Samlet vil indsatserne svare til en reduktion på 572 tons kvælstof om året. Danmark er allerede blandt de bedre i verden til at rense vores spildevand, men vi kan og skal stadig gøre endnu mere. Med de nye krav til renseanlæggene tager vi et vigtigt skridt i retning af et renere vandmiljø.
De 16 fjorde og kystvande, der med aftalen er lagt planer for, gælder:
- Karrebæk Fjord
- Grådyb
- Knudedyb
- Nissum Fjord (Felsted Kog)
- Ringkøbing Fjord
- Randers Fjord (indre)
- Jammerland Bugt
- Musholm Bugt
- Grønsund
- Åbenrå Fjord
- Als Sund
- Lillebælt (Snævringen)
- Kolding Fjord (ydre)
- Horsens Fjord (indre)
- Odense Fjord (Seden Strand)
- Det sydfynske øhav
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.