KOLDING: Et nybygget sundhedshus i Christiansfeld skal først og fremmest bidrage til at dække lægebehovet i Christiansfeld, men skal også bidrage til at forskønne UNESCO-byen med et byggeri i høj kvalitet, hvor en tidligere tankstation og bilværksted lå.
Det oplyser Kolding Kommune, der har udpeget tegnestuen ERIK arkitekter til at løfte den opgave. Med bevillinger på 10 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet og 4,5 mio. kr. fra Kolding Byråd er finansieringen af et nyt lægehus i Christiansfeld på plads
- Et lægehus midt i Christiansfeld, som UNESCO har udpeget som verdensarvsområde, er en drømmeopgave. Det bliver spændende at kombinere vores specialer, kulturarvsbyggeri og byggeri til sundhedssektoren. Vi skal indfri de høje krav til arkitekturen i det gamle Brødremenighedsområde med respekt for de eksisterende bygninger, fortæller arkitekt og sygeplejerske Camilla Heering, der skal stå i spidsen for opgaven.
- At vi befinder os på verdensarvslisten er ikke givet, hvis vi ikke hele tiden fastholder høje krav til nyt byggeri i byen. Samtidig er det selvfølgelig lige så vigtigt, at vi får et velfungerende lægehus, der både kan opfylde lejernes og brugernes behov, og jeg ser meget frem til at se resultatet af det indledende arbejde fra tegnestuen, siger stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.