Godsejer og tidligere konservativ minister Bernt Johan Collet har tabt en langtrukken sag, som handler om ødelagte fortidsminder på sin grund i Vallebo Skov på Sydsjælland. Det oplyser Østre Landsret.
Godsejeren er blevet pålagt at skulle betale i alt 450.000 kr. for restaureringen af 11 gamle gravhøje og en stendysse, som blev jævnet med jorden for at gøre plads til at plante juletræer.
Slots- og Kulturstyrelsen havde først krævet lige under 550.000 kr. for genetableringen af fortidsminderne. Men retten har nedsat regningen med cirka 100.000 kr.
Godsejeren er glad for, at han har fået nedsat beløbet:
- Vi havde naturligvis gerne set, at landsretten havde nedsat Slots- og Kulturstyrelsens regning med et endnu større beløb. Men vi er tilfredse med, at Landsretten nu har signaleret til Slots- og Kulturstyrelsen, at deres regning har været for stor, lyder det videre fra Bernt Johan Collet i en kommentar til dommen.
Alle fortidsminderne har været registreret på kort siden 1984 - nogle af dem siden 1945.
Collet blev først frifundet ved Retten i Nykøbing Falster i 2014, men cirka halvandet år efter blev han i Københavns Byret dømt til at skulle betale for genetableringen af de fredede gravhøje. Han ankede sagen til landsretten.
Ud over de 450.000 kr. skal han betale renter og sagsomkostninger. Dermed løber beløbet op i cirka 600.000 kr.
Bernt Johan Collet er storproducent af juletræer - en af de største i Europa.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.