HOVEDSTADEN: Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, har fået ny teknisk direktør: 57-årige Bjarne Korshøj, der kommer fra en stilling som vice president for termisk energiproduktion i Cowi og har bestridt en række direktørstillinger i Vattenfall-koncernen, skriver Fjernvarmen. Gennem årene har Bjarne Korshøj desuden haft en række tillidshverv, blandt andet formandskabet i Lean Energy Cluster, der er et forretningsorienteret klyngesamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.
- Vi har lagt vægt på at finde en teknisk direktør, som har forudsætningerne for at sikre en stabil drift og samtidig magter at stå i spidsen for udviklingen af fremtidens bæredygtige forsyningssystemer. Ikke mindst på vores nye forretningsområde med energiproduktion på Amagerværket, hvor vi i de kommende år omstiller til biomasse, er en innovativ teknisk direktør nødvendig for at sikre succes, siger HOFORs administrerende direktør Lars Therkildsen om valget.
Bjarne Korshøj tiltræder stillingen 4. maj og afløser Per Jacobsen, der efter en længere årrække som direktør i HOFOR ønsker at gå på pension.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.