Dagens ord: 'metroskat'. Er hverken skat eller afgift

Ifølge Politiken er metroskat dagens ord, og sandt er det, at det i løbet af torsdagen cirkulerede i stort set samtlige medier og tillige fik sit eget liv i adskillige Facebookopdateringer og talløse kommentarer, stort set alle hvilende på den forkerte antagelse, at der er tale om en skat eller afgift. Det er der ikke.

Som dknyt tidligere torsdag kort nævnte på basis af artikler i Børsen, bliver det fra 2020 mere værdifuldt at have adresse inden for 600 meter fra en af de nye metrostationer i Nordhavn. En ekstraværdi, der kan prissættes ganske præcist, nemlig 75 kr. pr. etagemeter pr. år for virksomheder og det halve for private.

Det er ikke en udgift, der burde komme bag på nogen, for den fremgår af de kontrakter, der er blevet indgået mellem sælgere, købere og lejere i området.

En udgift, der fremgår af en kontrakt, som underskrives frivilligt af to parter, er imidlertid ikke en ‘metroskat', som Børsen kalder den, den er - ja, bare en udgift. Hvis det er en lidt speciel udgift, kan man kalde den noget specielt, fx ‘tillægskøbesum', og det er da også hvad den bliver kaldt i de kontrakter, som udviklingsselskabet By og Havn har indgået med de investorer, der har købt arealer af selskabet.

Konstruktionen bygger på den overvejelse, at når engang metroen kommer til området, bliver ejendommene mere værd, og det kan man være enig eller uenig i. Men man kan ikke købe uden at gå ind på den betingelse, og de der har købt, vil fra 2020 blive præsenteret for den nævnte ekstraregning.

Den 'såkaldte metroskat'
Ejerne af de ejendomme, der er opført på arealer, der er købt på de vilkår, kan - og vil formentlig - sende regningen videre til deres lejere, hvilket i så fald fremgår af lejekontrakten. Alligevel er det tilsyneladende kommet bag på flere, fremgår det af tordagens udgave af dagbladet Børsen, der som nævnt, uvist af hvilken årsag, kalder tillægskøbesummen for ‘metroskat'. Ja endda ‘såkaldt metroskat'.

Betegnelsen har dog trods alt den sammenhæng med virkeligheden, at opkrævningen af beløbene er direkte forbundet med anlægget af metroen. Ikke på grund af den forventede/påståede fremtidige værdistigning, men fordi pengene fra tillægskøbesummerne skal gå direkte til at finansiere metroen, ligesom i øvrigt også de oprindelige købesummer skulle. By og Havn forventer at den indtægt der vil komme på den konto, vil fordele sig med 60 pct. fra virksomheder og 40 pct. fra private.

By og Havn, der blev stiftet i 2007, og før da Ørestadsselskabet, er sat i verden for at finansiere infrastruktur og byudvikling i hovedstaden siden 1993. Københavns Kommune og staten har indskudt arealer i blandt andet Ørestaden og Nordhavn, som så ved at blive solgt skal skaffe penge til investeringerne.

Det er også By og Havn, der har stiftet og skal afdrage gælden fra metroens første tre etaper ved hjælp af indtægter fra arealsalget - indtægter, der altså både består af gængse købesummer og hvad der måtte komme oveni i form af tillægskøbesummerne. Den samlede gæld er ifølge Børsen på godt 16 mia. kr.

Også dknyt anvendte betegnelsen ‘metroskat' i den oprindelige korte citat-nyhed fra Børsen, men rettede senere til det korrekte ‘tillægskøbesum', da den ovenfor beskrevne sammenhæng stod klart.