Droner er på det seneste kommet i fokus, da en drone lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn. Også havne har været i fokus, da flere mystiske droner blev observeret over Køge Havn i januar 2025, hvilket førte til en politiundersøgelse, da flyvningerne var ulovlige, fordi der ikke var givet tilladelse.
En trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed viser, at transportsektoren, herunder havne, er et 'attraktivt mål’ på grund af kritiske funktioner. Trods episoden maner direktøren for Danske Havne, Tine Kirk, dog til besindighed.
- Man skal ikke gå i panik, bare fordi vi har oplevet droner over en lufthavn eller havn. Det er det, de aktører, som sender de her droner, ønsker, siger hun i et oplæg på Danish Offshore Industrys konference, som løb af stablen fredag formiddag i Musikhuset i Esbjerg.
Politisk arbejde i gang
Der er dog lovgivningsarbejde i gang, som skal give bl.a. havnene øgede beføjelser til "at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner". Hvilke metoder der tænkes anvendt til at neutralisere dronerne, vides ikke, men ifølge Tine Kirk har der især i medierne været spekuleret i, at havnene skulle skyde dronerne ned.
Et ansvar for nedskydning, som potentielt kan have store sikkerhedspolitiske konsekvenser, ønsker de danske havne dog som udgangspunkt ikke at stå med.
- Vi har som havne ikke lyst til at stå for at skyde store droner ned. Vi kan klare de små, men de, som kan have store internationale konsekvenser eller sikkerhedspolitiske motiver, mener vi er forsvarets og politiets ansvar. Det er et for stort ansvar at lægge på havnene, siger Tine Kirk.
Hun peger på, at der er stor forskel på, hvilke ressourcer havnene har. Eksempelvis har Aarhus Havn, som har 100 ansatte, intensiveret sin overvågning af havneområdet, især med fokus på droner, mens en havn som eksempelvis Lolland Havn har seks ansatte og dermed ikke ressourcer til at lave en større indsats.
- For havnene kommer man til at se en stor forskel på, hvordan man kommer til at arbejde med dronebekæmpelse. Alle havne kan blive truet, siger Tine Kirk.
Hun advarer dog mod at tro, at små havne ikke er i fare for at blive overvåget af fjendtligt sindede droner.
- Man skal ikke tro, at bare fordi man er en lille havn, så er der ingen interesse dér.
En provokation
I en debat med Jan Engsted, som er CEO i dronevirksomheden WeFly, og som har været en del af et nationalt nedsat udvalg, der har haft til formål at udvikle en dansk dronestrategi, spurgte Tine Kirk ind til, hvad de uautoriserede droner egentlig får ud af droneobservationerne, som de ikke i forvejen kunne få med eksempelvis satellitfotos. Her var dronemanden klar i mælet.
- De ved det hele om placeringer og teknisk data. Det er for at udstille os politisk og vise, at de kan, lød svaret fra Jan Engsted.
Ifølge Jan Engsted bør det ikke være den enkelte havn, der står med ansvaret for dronebekæmpelsen. Han peger på, at den manglende præsentation af den dronestrategi, som han har givet sine input til, er et tegn på, at Danmark har fejlet politisk.
- Det er uden tvivl politikerne, der har sovet i timen, så vi ikke har bedre sikkerhedssystemer. Man mangler en plan for, hvad vi gør, lyder det fra Jan Engsted.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
