
Kommunerne skal sikre lokal inddragelse og implementering af klimatilpasningsplaner, mener Danske Regioner.
Det fremgår af et oplæg under titlen ”Vandet kommer”, hvor syv anbefalinger til forebyggelse af fremtidige oversvømmelser præsenteres. Med oplægget ønsker regionerne at komme med input til den kommende nationale klimatilpasningsplan, oplyser Danske Regioner.
"Der er i flere kommuner opmærksomhed omkring, at der kan være behov for håndtering af udfordringerne på tværs af kommunegrænser, men det kan i praksis være svært at lave aftaler om løsningerne," citerer Danske Regioner Miljøstyrelsens evaluering af kommunal klimatilpasning fra 2017.
For at undgå, at lokale løsninger modvirker hinanden, foreslås det derfor, at der laves regionale klimatilpasningsplaner med løsninger, der går på tværs af kommunegrænserne. Samtidig ønsker regionerne at tage ansvar for at beslutte, hvilke projekter der skal sættes i gang, og hvordan de skal prioriteres og finansieres.
De syv anbefalinger er:
- Regionale klimatilpasningsplaner skal sikre sammenhæng
- Indsatser skal følge vandets geografi
- Der oprettes Kyst- og Vandråd
- De regionale klimatilpasningsplaner udmønter en national fond eller pulje til finansiering af indsatserne
- Flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres
- Naturbaserede løsninger foretrækkes
- Regionerne skal fremme innovation og videndeling på tværs
- Vi har stor erfaring med at drive komplekse projekter og udmønte statslige midler, som vi fx har set det med generationsforureningerne. Og vi er klar til at tage mere ansvar og spille en nøglerolle inden for klimatilpasningen i et tæt samarbejde med staten, kommunerne og mange andre aktører, så vi er klar til fremtidens vandmængder, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.