- De seneste 10 år har havet opslugt 10.000 kvadratmeter af min campingplads, og fortsætter det i samme tempo, må jeg afvikle den og rive mit hus ned – ellers æder havet det hele inden for et årti.
Jens Rosendal er ejer af Anholt Camping og har på nærmeste hold set, hvordan vandets færden har ændret sig i takt med klimaforandringerne. Og prognoserne ser ikke ud til at blive bedre, tværtimod. Men det er ikke kun Anholt, som er truet. Flere danske småøer kæmper med stigende havniveau og nye stormflodshøjder, og det faktum, at flere af dem kun ligger to meter over havets overflade, gør, at klimaforandringerne ubetinget vil transformere danmarkskortet.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
På grund af Danmarks geografi og historie flyder forbindelsen til havet dybt i vores årer, forklarer historiker og museumsdirektør ved Østfyns Muséer Erland Porsmose. Ifølge ham strider tanken om, at småøerne risikerer at forsvinde, imod den danske historie og kultur.
- At vi ikke ønsker at miste noget af vores begrænsede landareal, ligger dybt i vores mentalitet. Vi bør ikke bare være ligeglade med, at et stykke af Danmark risikerer at forsvinde. Et fortættet og væsentligt stykke af Danmark.
Cirka 14.000 kilometer fra Danmark kan konsekvenserne af stigende havniveau allerede spores ved Salomonøerne, en øgruppe i Stillehavsregionen nordvest for Australien. Her drukner de mest lavtliggende øer på stribe. Det konkluderede syv australske forskere, der ved at sammenligne satellitfotos over 33 af salomonøerne fra 1947 til 2014 påviste, at fem af øerne var forsvundet fra landkortet. De danske småøer risikerer nu samme våde skæbne.
Ifølge DMI steg vandstanden med 19 centimeter i det 20. århundrede. Til sammenligning diskuterer klimaforskere nu, hvorvidt tallet bliver op mod 200 centimeter – altså en stigning på to meter – alene i indeværende århundrede. En af dem er professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen:
- Stiger havniveauet så meget, vil flere af småøerne og især de lavtliggende være kritisk udsat for vandmasserne, siger han.
En af de småøer, hvor bølgerne bogstaveligt talt går højt, er Egholm nær ved Aalborg. Familien Axelsen lever på en slægtsgård, som har været hjemstavn for familien gennem seks generationer.
- Vores børn har oplevet, hvor galt det går, når vandet oversvømmer øen. Vi frygter, hvad det kommer til at betyde for os, når vandstanden stiger, og stormene bliver kraftigere, end hvad vi har været vant til, siger Anne Kathrine Axelsen.
For at imødegå klimatruslen indgik 195 lande i 2015 en aftale om, at atmosfæren maksimalt må blive to grader varmere i dette århundrede sammenlignet med niveauet i 1850. Men spørger man sektionsleder ved institut for agroøkologi, klima og vand på Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, er det tæt på utopisk at forestille sig, at man vil kunne opfylde den aftale:
- Hvis der ikke sker en markant adfærdsændring, risikerer vi at ramme en stigning i gennemsnitstemperaturen på 3-4 grader i dette århundrede. I så fald bliver de danske småøers første problem kraftigere og hyppigere storme sammenlignet med i dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
