dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danske Vandværker får ny direktør

Lise Lotte Toft er uddannet jurist og kommer fra en chefstilling i Center for Regionaludvikling i Region Hovedstaden.
23. DEC 2024 13.00

Brancheorganisationen for forbrugerejede vandværker, Danske Vandværker, får pr. 17. februar 2025 ny direktør i form af Lise Lotte Toft, der kommer fra en stilling som klima- og uddannelseschef i Center for Regionaludvikling i Region Hovedstaden, oplyser Danske Vandværker.

0ba55cfc-aa01-4ff4-b4f2-58de83948193-w_576_h_2000Den tidligere direktør Susan Münster fratrådte sin stilling ved udgangen af oktober efter 6 år på posten, og landsformand Jan Andersen glæder sig over, at det er gået hurtigt med at finde en ny direktør:

- Vi har haft et stærkt og kompetent kandidatfelt, men der var bred enighed om, at Lise Lotte Toft er den helt rigtige til at stå i spidsen for de vigtige opgaver og strategiske skridt, som Danske Vandværker står overfor. Det er min klare overbevisning, at Lise Lottes brede erfaring, tydelige ledelsesprofil og relationelle kompetencer kommer til at løfte drikkevandsdagsordenen, siger siger Jan Andersen.

Han peger også på, at grundvandsbeskyttelse og implementeringen af den grønne trepart med fokus på drikkevandets rolle vil blive noget af det, som den nye direktør kommer til at fokusere på.

Selv siger, Lise Lotte Toft, at hun vil sætte sin erfaring fra både ministerieverdenen, interesseorganisation og regionalt niveau i spil. Lise Lotte Toft er uddannet jurist og har en karriere bag sig fra både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og flere forskellige ministerier.  

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/danske-vandvaerker-faar-ny-direktoer

GDPR