dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danske Vandværker fyrer direktøren - formandskabet går af

Brancheorganisationen Danske Vandværker, der står i spidsen for landets 2.000 små vandværker, afskediger øjeblikkeligt direktøren og landsformand og næstformand træder tilbage
6. MAR 2018 8.27

Direktør i Danske Vandværker Allan Weirup er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen.

Samtidig er landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen trådt tilbage, og landsbestyrelsen har konstitueret sig med ny formand Ole Wiil og ny næstformand Søren Hvilshøj.

Ledelsen vil fortsætte kursen med at indfri 2020-målene og går med det samme i gang med at finde en ny direktør til Danske Vandværker.

I pressemeddelelsen lyder det endvidere fra Ole Wiil, som man har valgt at indsætte som landsformand:

- Allan Weirup har som direktør for Danske Vandværker bidraget til en større synlighed og har formået at sætte de forbrugerejede vandværkers vilkår på dagsordenen, siger Ole Wiil.

Ole Wiil har tidligere over en otteårig periode været formand for Danske Vandværker. Det var han frem til udgangen af 2016. Over for Altinget fortæller den genslåede formand, at han i sin tid trak sig grundet alder og tilføjer, 'men nu er der kommet en ny situation. Og bestyrelsen har peget på mig som ny formand.'

Formanden ønsker ikke at gå ind i, hvorfor man har valgt at afsætte direktøren, og hvorfor begge formand er gået af. Han henviser i stedet til pressemeddelelsen, men siger dog til Altinget, at 'det er klart, at det jo ikke er noget, vi gør for sjovs skyld.'

Ud over nu igen at være formand for Danske Vandværker, er Ole Wiil formand for Oksbøl Vandværk samt formand for Danske Vandværker i Region Syd.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/danske-vandvaerker-fyrer-direktren-formandskabet-gr-af

GDPR