
Siden krigen i Ukraine har fokusset på at spare på energien nået nye højder i Danmark, men trods en stor indsats er der stadig potentiale for større besparelser hos danske virksomheden.
Gennem to hovedrapporter har Energistyrelsen fået kortlagt energiforbruget og besparelsespotentialerne i 42 brancher inden for sektorerne fremstillingserhverv, landbrug og bygge- og anlæg, som udgør produktionserhvervene.
Og kortlægningen viser b.la., at de tre sektorer kan spare energi ved at udnytte spildvarme og elektrificere. Og ved at effektivisere varmeforsyningen, sætte standarder for nye anlæg, forbedre automatisk styring og udnytte ny teknologi. Derudover er der ”her og nu”-besparelser ved adfærdsændring.
Produktionserhvervene kan eksempelvis spare ca. 10 % af det samlede energiforbrug på tværs af sektorerne ved at foretage investeringer, der tjener sig hjem på under 4 år. Årligt kan det spares ca. 12.500 TJ., hvilket svarer til det samlede årlige energiforbrug for ca. 125.000 danskere
- Kortlægningen viser, at danske virksomheder kan høste mærkbare besparelser i deres energiforbrug og tilmed spare omkring 1,5 mia. kr. om året i energiudgifter ved at foretage overskuelige investeringer, siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen i en pressemeddelelse.
Mulighed for hurtige besparelser
Peter Maagøe Petersen - partner i Viegand Maagøe – har været projektleder på Energistyrelsens kortlægning og leveret de to bagvedliggende rapporter. Han ser betydelige potentialer i fortsat at optimere industriens procesanlæg gennem øget varmegenvinding, bedre styring og overvågning - og ikke mindst elektrificering
Ifølge kortlægningen har de danske produktionserhverv gode muligheder for elektrificere deres processer - og dermed omlægge til klimavenlig energi, hvilket kan spare halvdelen af det termiske energiforbrug i virksomhederne, hvis potentialet indfris helt.
Mens disse tiltag kræver større investeringer er der dog ifølge kortlægningen også lavthængende frugter at plukke ved eksempelvis at at slukke for udstyr, der ikke er i brug, tætne lækager og sikre effektiv drift gennem vedligeholdelse og simpel automatisering.
Ifølge Energistyrelsen kan der i mange tilfælde være besparelser på 3-5 pct.
- Det kræver nogle arbejdstimer til planlægning, men ikke større investeringer. Gevinsten er besparelserne her og nu, siger Stine Leth Rasmussen.
De to rapporter, som Energistyrelsen udtaler sig på baggrund af, er udarbejdet af Viegand Maagøe med input fra Teknologisk Institut, Byggeri og Teknik samt DTU.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.