
NORDFYN: Nordfyns Kommune har fået en ny pilotnaturpark, som er blevet optaget i Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker - et kvalitetsstempel for naturområder af særlig regional betydning. Og de første 65 ud af 100 potentielle losejere er gået med i projektet.
Nordfyns kyster er helt særlige med den lange kystlinje, lange strækninger med stor vindeksponering og mindre fjorde og vige, som ligger beskyttede. Langs kysten finder vi strandenge med deres særlige dyre- og planteliv, men også skove og lyngklædte arealer. Det er noget af det, som gør den nordfynske natur helt særlig.
Pilotnaturparken er en del af ambitionen om at blive Danmarks førende friluftskommune og er en del af Nordfyns Kommunes friluftsstrategi.
- Det er imponerende med den flotte og positive lodsejeropbakning, projektet har fået. som det har været tilfældet. Det vidner for mig om, at vi på Nordfyn gerne vil stå sammen om vores natur, og oplevelserne i den, på en respektfuld måde, udtaler Anders Thingholm (K), formand for Teknik og Miljøudvalget.
Megen inddæmning
Pilotnaturparken skal sætte fokus på den nordfynske kyst og kystens natur. Det nordfynske område er præget af mange inddæmmede områder, og det har betydning for naturen og livet langs kysten i dag. Pilotnaturparken kommer blandt andet til at omfatte naturområderne Enebærodde, Fuglsang og Nørreby Hals. Men også Bogense by, som er Fyns mindste købstad.
Et bærende element for etableringen af en naturpark er princippet om inddragelse og frivillighed. Det er derfor vigtigt, at der sker inddragelse af blandt andet borgere, lodsejere og frivillige foreninger. Derudover er det frivilligt for den enkelte lodsejer, hvor meget de vil engagere sig i naturparken. I Pilotnaturpark Nordfyn er i alt 100 lodsejere blevet inddraget, og cirka 65 af dem vil fra starten blive en del af Pilotnaturparken.
- Det er Nordfyns lodsejerne som, ved at gå ind i dette projekt, særligt bidrager til muligheden for at lave Pilotnaturparken, og som via inddragelse skal have indflydelse på, hvad vi skal arbejde med fremadrettet. Uden lodsejerne ville vi slet ikke kunne lave Pilotnaturparken, og jeg glæder mig meget til det fremtidige samarbejde, siger projektleder Lise-Lotte Kragh.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.