
Projektet ’Fra plastaffald til råvare’ - har vundet Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) Innovationspris 2017. I år har fokus været på et projekt, som kan vise, hvordan kommuner og kommunale selskaber viser nye veje til at løse én- eller flere udfordringer, til samlet gavn for samfundet, lyder det fra KTC.
Kalundborg Forsyning, HOFOR og Aage Vestergaard Larsen A/S har i tæt samarbejde udarbejdet - og både praktisk og økonomisk implementeret - en ny, miljøvenlig og økonomisk attraktiv løsning, hvor overskydende plastaffald omdannes til nye ressourcer.
Projektet har og vil skabe merværdi for borger, kommune og selskaber, fordi plastaffaldet nu sælges og bliver forarbejdet til en ny råvare, hvor det før var en udgift til bortskaffelse.
Løsningen kan også implementeres i andre kommuner og kommunale selskaber. Allerede nu har ti andre kommuner og kommunale selskaber adopteret ovennævnte løsning - og flere er på vej.
Cirkulær økonomi
Udover de økonomiske positive effekter vil løsningen også påvirke miljøet/CO2 udslippet positivt, idet hvert kilo genanvendt plast vil spare miljøet for 2,4 kg CO2. På landsplan estimeres det, at der indenfor dette område findes mere end 1.000 ton plastaffald om året - altså en mulig CO2 besparelse på flere tusinde tons årlig.
- Det bedste ved at vinde KTCs innovationspris er, at vi i treenighed- som kommune/forsyningsselskab og genanvendelsesfirma - har bevist, via et par velgennemførte projekter, at det offentlige og private kan nå langt sammen ved at samarbejde og vidensudveksle, og med udgangspunkt i at alle samarbejdspartnere i et projekt, skal være vindere, udtaler Gitte Buk Larsen fra Aage Vestergaard Larsen A/S, og uddyber:
- Projektet har bevist, at forretningsmodellen kan opskaleres til at omfatte hele Danmark- og de omkringliggende lande vil være næste oplagte mål- og vil få stor mulighed for at kunne bruges som det gode eksempel på cirkulær økonomi. Altså når det kan skabe og vise en positiv forretningsmodel for hele værdikæden, som også i den grad er bæredygtig. For hvert kilo genanvendt plast i høj kvalitet, som kan erstatte virgin materialer, spares miljøet for et CO2 udslip på 2,4 kilo.
KTCs medlemmer har stemt om, hvilket projekt, ud af de i alt tre nominerede projekter, der skulle have KTCs Innovationspris 2017
Det er syvende år i træk, KTC uddeler en pris, der hædrer innovative løsninger på det kommunaltekniske område
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.