LEMVIG / THISTED: Regeringen har tirsdag fremlagt en plan for at udvide de danske testcentre for vindmøller ved Østerild og Høvsøre ved den jyske vestkyst.
I dag findes der i alt 12 testpladser i de to nationale testcentre Østerild i Thisted Kommune og Høvsøre i Lemvig Kommune.
Regeringen ønsker at udvide de to centre med henholdsvis tre og to nye pladser og lægger op til, at der kan etableres højere møller på op til 330 meter i Østerild og 200 meter i Høvsøre. Dermed bliver det muligt at teste mere avanceret teknologi og nye mølletyper.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tirsdag fremlagt planen for forligskredsen bag etableringen af testcenteret ved Østerild. Forligskredsen består af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF, der nu skal drøfte det videre forløb med regeringen.
Inden der kan træffes endelig beslutning i Folketinget, skal der desuden udarbejdes en VVM-redegørelse for de to områder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.