Den største indvandring i 2017 kom fra Rumænien og Polen

Mens alle snakker om den store flygtningeindvandring fra Syrien, er de færreste opmærksomme på, at den største indvandring til Danmark kommer fra Rumænien og Polen, men USA og Tyskland også er med på vognen.

Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i 2017 er flest fra Rumænien, nemlig 5.483 personer. Herefter fulgte polske statsborgere med 4.662 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra USA, Tyskland og Indien. Blandt landene i top-10 ses otte vestlige lande og to ikke-vestlige lande. For tre ud af ti lande i top-10 ses et fald i forhold til 2016. Det drejer sig om USA, Indien og Syrien.

Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-10, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 2.430 indvandrede i 2017, hvilket svarer til det syvende højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Indvandring af syriske statsborgere er i 2017 næsten nede på niveau med 2013.

Så mens alle politikere stort set kun taler om indvandring fra ikke-vestlige lande, kan man konstatere, at næsten to-tredjedele (64 pct.) af de udenlandske statsborgere faktisk kommer fra vestlige lande – og at denne andel de seneste 13 år (med undtagelse af 2015-2016) har været ret stabil.

Lille åben økonomi
Danmark er en lille åben økonomi, der er utrolig afhængig af udlandet. Det gælder både for vores eksport og import. Globalisering og udbredelsen af multinationale selskaber spiller også en fremtrædende rolle. Det er på den lidt længere bane, at man kan se, hvor store ændringer, der i virkeligheden sker i disse år.

Fra 2008-2017 er overskuddet på betalingsbalancen blevet tredoblet til 162 mia. kr. Samtidig er sammensætningen af overskuddet ændret. De danske virksomheders handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er gået fra at bidrage negativt til overskuddet til i 2017 at være den største positive bidragsyder til det samlede overskud på betalingsbalancen.

Overskuddet i 2017 skyldes hovedsageligt et overskud på den samlede varehandel på 125 mia. kr. og overskuddet på tjenesterne var på 16 mia. kr. I 2008 udgjorde varer og tjenester omtrent en lige stor del af overskuddet på betalingsbalancen. Siden 2013 er overskuddet på varerne i højere grad blevet trukket af varer, der ikke krydser den danske grænse. I 2017 var overskuddet for varer, der ikke krydser den danske grænse på 75 mia. kr., mens overskuddet for varer, der krydser den danske grænse var på 50 mia. kr.

Det kan nok forvirre en og anden at høre om en udenrigshandel, der ikke krydser den danske grænse. Det kræver en forklaring – og den er, at betalingsbalancen opgøres efter et såkaldt ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident), hvorimod udenrigshandelsstatistikken hovedsagelig er baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har.

I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage, men da varer godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme, uden at varer har krydset den danske grænse, korrigeres værdien af udenrigshandelen med varer, når den indgår i betalingsbalancen.

I betalingsbalancen omfatter varer, som krydser dansk grænse således kun varer, der passerer dansk grænse i forbindelse med et ejerskifte. Posten omfatter blandt andet ikke varer, der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning og bygge- og anlægsprojekter samt returvarer.

Især multinationale virksomheder medvirker qua deres internationale organisering af produktionen til, at mange varer sælges uden for Danmark og dermed ikke krydser den danske grænse. Varer, som ikke krydser dansk grænse omfatter varer købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af merchantingvarer samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet (bunkring og proviantering).

På den lidt kortere bane kan man konstatere, at der i 2017 var et overskud på betalingsbalancen over for lande uden for EU på 202 mia. kr., mens der var et underskud over for EU-landene på 40 mia. kr. Danmark havde i 2017 størst overskud over for USA med 74 mia. kr. og størst underskud over for Tyskland med 21 mia. kr.

Ses der specifikt på varehandlen steg eksporten i december 2017 med 0,4 pct. mens importen steg med 1,0 pct. Sammenlignet med 2016 er varehandlen i 2017 steget betydeligt - eksporten er steget med 4,1 pct., og importen med 4,5 pct. Vareeksporten til Danmarks største marked, Tyskland, er i 2017 dog faldet 0,2 pct.

 

Danskerne flytter nu også rundt mellem hinanden. I 2017 var fraflytning større en tilflytning i 15 kommuner. Størst nettofraflytning skete fra Frederiksberg og Albertslund Kommuner med hhv. 1,1 pct. og 0,8 pct. af befolkningen. På tredjepladsen kom Egedal Kommune, hvor der netto fraflyttede 0,4 pct. af befolkningen. I alle tre kommuner var der et fødselsoverskud, der betyder, at de ikke er blandt de tre kommuner, der mistede flest indbyggere i 2017 målt i andel af befolkningen.

Til gengæld var nettotilflytningen størst i Vallensbæk, Fanø og Rødovre Kommuner med hhv. 3,0 pct., 2,5 pct. og 2,0 pct. af befolkningen. De øvrige fire ø-kommuner har også haft en nettotilflytning på mellem 0,9 pct. og 1,6 pct. af befolkningen. Størst befolkningstilvækst - dvs. inkl. fødselsoverskud - havde Vallensbæk, Rødovre og Københavns kommuner med 3,7 pct., 2,2 pct. og 1,8 pct.

På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i København. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup med 29 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt Kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen.

To kommuner uden tvangsauktioner
Alle ved, at når folks private økonomi går op, så går antallet af tvangsauktioner og konkurser ned. Sådan var det også i 2017. Det blev nemlig det år med det laveste antal tvangsauktioner siden 2007. Samlet set blev der for hele landet bekendtgjort lidt under 2.700 tvangsauktioner i løbet af året. Det betyder, at antallet af tvangsauktioner på landsplan faldt med 6 pct., sammenlignet med året før.

Men den geografiske fordeling var ikke lige. Med hhv. 120 og 109 tvangsauktioner i 2017 lå Lolland og Guldborgssund i top som de kommuner med flest tvangsauktioner i løbet af året. Også kommuner som Næstved, Odsherred og Slagelse har haft relativt mange tvangsauktioner.

Til gengæld var der i 2017 ingen tvangsauktioner i Dragør og Lyngby-Taarbæk.

På regionalt niveau betyder det, at Region Hovedstaden sammen med Region Nordjylland fra 2016 til 2017 har haft de største fald i antallet at tvangsauktioner på hhv. 11 og 12 pct. Til sammenligning har Region Sjælland som den eneste af regionerne ikke oplevet et fald i antallet af tvangsauktioner, når man sammenligner med året før. Her ligger otte ud af regionens 17 kommuner i top-10 over kommuner med flest tvangsauktioner i 2017.

Der handles både boliger og biler
På boligmarkedet handles der mere, men nu til vigende priser.

Priserne på ejerlejligheder faldt på landsplan med 1,6 pct. fra oktober til november 2017. I samme periode faldt priserne på enfamiliehuse med 1,2 pct. I to ud af de seneste tre måneder er priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse faldet. Samtidig er antallet af ejendomshandler i tremånedersperioden september-november steget med 4,5 pct. for enfamiliehuse og status quo for ejerlejligheder sammenlignet med samme periode i 2016.

Ser man over de seneste tolv rullende måneder er handlen med enfamiliehuse steget tre gange så meget som ejerlejligheder, i det enfamiliehuse er steget med ca. 12 pct. og ejerlejligheder med ca. 4 pct. i forhold til de foregående tolv rullende måneder.

Efter at den politiske afklaring af bilafgifterne, er kommet på plads, er der igen kommet salg i danskernes kæreste eje: bilerne.

Tilgangen af nye personbiler i januar 2018 var på 20.400, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 17 pct. flere end i december 2017. Det dækker over en tilgang, der var 36 pct. højere i husholdningerne og 9 pct. lavere i erhvervene. Tilgangen i november 2017 - januar 2018 var samlet set 12 pct. højere end i august-oktober 2017.

De nye afgiftsregler med lavere afgifter har påvirket sammensætningen af bilkøb i retning af større og dyrere biler. Væksten er sket på bekostning af de små biler, der de seneste fire måneder kun har stået for 40 pct. af købene mod omkring 60 pct. i de foregående år.


Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'