VEJEN: Endnu en forhindring er dukket op i det spegede forløb om den ulovligt eksproprierede og anlagte Skovgårdsvej vest for Vejen, nemlig en afgørelse fra Miljøklagenævnet, der giver vejens ufrivillige ejer Martin Lund Madsen ret i, at Vejen Kommune skal foretage en screening af området i forbindelse med en ny ekspropriation.
En screening blev foretaget i forbindelse med den første, af Højesteret underkendte, ekspropriation, og den screening mente Vejen Kommune kunne bruges igen, men det mener Miljøklagenævnet ikke, og kommunen skal nu foretage en ny screening. Martin Lund Madsen, på hvis jorder den omstidte vej ligger, havde ønsket at klagen til Miljøklagenævnet skulle have opsættende virkning, men det tager nævnet ikke stilling til og heller ikke til Martin Lund Madsens anbringende om, at Vejen Kommune skulle være inhabil i sagen.
Martin Lund Madsen mener ikke desto mindre, at den manglende screening betyder, at Vejen Kommune skal starte forfra med sin ekspropriation nummer to for at lovliggøre den afspærrede vej. Også ekspropriationen har Martin Lund Madsen klaget over inden for høringsfristen, der udløber i denne ugem hvorefter kommunen skal tage stilling til det videre forløb.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.