

En designfejl på energianlægget hos Amager Bakke, som ifølge selskabet er 'verdens mest moderne og miljørigtige' af slagsen, har i øjeblikket skabt så meget kaos, at al affaldsforbrænding og produktion af el og varme er sat ud af drift på ubestemt tid.
Det bekræfter Amager Ressource Center (ARC) overfor kommunen.dk.
- Vi kan bekræfte, at vi ikke producerer energi lige nu. Årsagen er fejl på kompensatorerne, og vi arbejder i øjeblikket stærkt på at løse de udfordringer, som nedlukningen har givet os, siger kommunikationschef Morten Kramer Nielsen, der ikke ønsker at kommentere yderligere.
Fejlene er så omfattende, at hele energianlægget - der producerer varme og el til borgerne i fem hovedstadskommuner - har været lukket ned siden fredag aften.
Dermed afbrænder selskabet lige nu hverken affald eller producerer el og varme på anlægget.
Det er endnu uvist, hvordan fejlene skal udbedres, ligesom ARC heller ikke kan sige, hvornår det forventes, at værket kan startes igen.
Ifølge kommunen.dk’s oplysninger er det Rambøll og Vølund, der sammen med ARC skal forsøge at løse problemerne, og det er en række kompensatorer leveret af Vølund, der har skabt problemer. Ifølge kommunen.dk’s oplysninger ved ARC endnu ikke, om designfejlen er opstået i forbindelse med produktionen eller ved montering.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.