Det er ikke alt i olie, der glider

Olieformuen i Nordsøen skrumper – og er næsten blevet halveret siden 2013. Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser.

En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer.

I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr.

Tilbage står, at Danmark ikke mere kan kalde sig et olieland.

Mere økologi
Danskerne er i stort og stigende omfang kommet på det såkaldte økologitog. Importen af økologiske varer steg med 34 pct. fra 2015 til 3.2 mia. kr. i 2016 og lægger større afstand til eksporten. Frugt og grøntsager steg alene med 48 pct. til 1.2 mia. kr. Frugt og grønt udgør nu 36 pct. af den samlede import af økologiske varer. Herefter følger korn og kornvarer (14 pct.) og foderstoffer (11 pct.). De vigtigste importlande er Tyskland (22 pct.), Holland (19 pct.) og Italien (16 pct.).

Efter en længere tids optur, ser det ud til at den opadgående trendkurve for industrien er knækket. Den samlede industriproduktion gik frem med 2,5 pct. fra september til oktober. Denne stigning kom efter et fald i september på 5,1 pct. og en stigning i august på 4,2 pct. I perioden august-oktober faldt industriproduktionen med 1,1 pct. sammenlignet med perioden maj-juli. Gennem de seneste 8 måneder i 2017 har trenden været nedadgående.

Industriens samlede omsætning faldt 0,7 pct. i oktober og var i perioden august-oktober 1,6 pct. lavere end i perioden maj-juli. Størst omsætningsnedgang i oktober sås i sektorerne investeringsgodeindustri med nedgang på 5,3 pct. samt fremstilling af varige forbrugsgoder med nedgang på 0,5 pct. Både hjemmeomsætningen og eksportmarkedsomsætningen faldt hhv. 0,9 pct. og 0,6 pct. i oktober.

Industrien har i disse år for øvrigt stigende fokus på deres miljøbeskyttelsesudgifter. Ikke uden grund. Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse steg nemlig med 8,7 pct. til 3,4 mia. kr. i 2016 mod 3,1 mia. kr. i 2015. Størstedelen af miljøbeskyttelsesudgifterne omhandlede drift, dvs. køb af varer og tjenester samt udgifter til medarbejdere, som har miljøbeskyttende opgaver. En tredjedel af udgifterne bestod af investeringer med miljørelaterede formål, enten forebyggende eller bekæmpende. Til gengæld dækker opgørelsen ikke virksomhedernes forskellige miljøskatter og afgifter, som i 2016 udgjorde 6,1 mia. kr.

For ses der på miljøbeskyttelsesudgifternes formål er spilde- og regnvandshåndtering den største udgiftspost med udgifter på 922 mio. kr., efterfulgt af affaldshåndtering og genindvinding med 802 mio. kr. Samlet set udgør renovation dermed 1.724 mio. kr., hvilket er 51 pct. af de samlede udgifter. De største stigninger i udgifterne er til beskyttelse af luftkvalitet og klima og til reduceret energi- og varmeforbrug med en stigning på hhv. 32 pct. og 29 pct. i forhold til 2015.

De lavtlønnede
Det kan være svært i denne juletid, at få pengene til at slå til. I sær for de lavtlønnede kan problemet være stort.

Hvis man følger en international definition på hvad der forstås ved lavtlønnede, viser en ny opgørelse, at lidt over 7 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 153 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct.

Ikke overraskende ser man, at uddannelse og løn følger hinanden. For opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (27 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5 pct.).

Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 9 pct. af kvinderne og 7 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct.

Bornholm kan det med flygtningejob
Flygtninges muligheder for at komme i job er i høj grad afhængig af de økonomiske konjunkturer, men er også afhængig af, hvor længe flygtningene har opholdt sig her i landet.

Siden midten af 2016 har andelen af flygtninge, som er overgået til lønmodtagerbeskæftigelse, hvert kvartal ligget på et højere niveau end tidligere for flygtningeårgangene fra 2011-2016. Alene i 3. kvartal 2016 fandt 9,3 pct. et arbejde blandt flygtningene, som indvandrede i 2014. Til sammenligning fandt 4,4 pct. et arbejde i 3. kvartal 2015 blandt flygtninge, der indvandrede i 2013.

For alle flygtningeårgangene fra 2011 til 2016 er andelen af lønmodtagerbeskæftigede blevet større, jo længere de har opholdt sig i Danmark. I 2016 og 2017 var flygtningenes overgang til lønmodtagerbeskæftigelse kraftigere end i de foregående år. For flygtningeårgangen i 2015, som er den største flygtningeårgang i de seneste to årtier, var 22,8 pct. kommet i arbejde efter syv kvartalers ophold. Til sammenligning var kun 9,6 pct. af flygtningene i arbejde efter syv kvartaler for de flygtninge, som indvandrede i 2012.

Det er nu ikke alle kommuner, der klarer opgaven med at få flygtninge i arbejde lige godt.

Flygtninge i alderen 16-64 år bosat i Bornholms kommune havde med knap 50 pct. den højeste andel af personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2017, og i tre omegnskommuner omkring København: Dragør, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, havde mere end 40 pct. af flygtningene et lønmodtagerjob. Kommunen med den laveste andel af flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse var Guldborgsund kommune, hvor kun 14 pct. var i arbejde.

Lidt færre ud af stofafhængighed
Tre ud af ti personer, der kommer i stofmisbrugsbehandling, kommer ud af deres misbrug. Af de 5.400 personer der afsluttede et stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2016, blev de 1.700 stoffri, hvilket svarer til 32 pct. Niveauet er dog en anelse lavere end året før. Et mindre antal misbrugere, svarende til 13 pct., havde reduceret eller stabiliseret stofindtaget ved afslutningen af deres behandling.

Et af regeringens sociale mål fra maj 2016 er at opnå større effekt af stofmisbrugsbehandlingen, så flere personer hjælpes helt ud af deres stofmisbrug. Endvidere tilstræbes, at blandt dem i behandling, som ikke bliver stoffri, skal en større andel reducere eller stabilisere deres stofindtag.

Af de 10.200 personer der var i stofmisbrugsbehandling i 2016, udgjorde mænd de 7.600 eller 75 pct., mens kvinderne udgjorde 2.600. I 2015 var fordelingen nogenlunde i samme størrelsesorden, dog med en svag tendens til en højere andel af mænd.

Alt tyder på, at priserne for nybyggeri for tiden har fundet et stabilt leje. For de samlede omkostninger ved at opføre en ny bolig er med en stigning på 0,1 pct. stort set uændrede fra 2. til 3. kvartal 2017. Det dækker dog over en stigning i omkostningerne til materialer på 0,4 pct., og et modsatrettet fald i arbejdsomkostningerne på 0,8 pct. Den samme udvikling går i høj grad igen for omkostningerne ved opførelse af enfamiliehuse og etagebyggeri. Her er omkostningerne til materialer steget med hhv. 0,5 pct. og 0,2 pct., mens arbejdsomkostningerne forbundet med de to typer byggeri er faldet med hhv. 0,7 pct. og 0,9 pct.

Til trods for den seneste periodes fald i arbejdsomkostningerne, er disse set over det seneste år steget med 2,1 pct., hvilket har bidraget til, at de samlede byggeomkostninger i samme periode er steget med 0,8 pct.

Lidt flere på tvang
Antallet af tvangsauktioner ligger for tiden relativt stabilt– trods en mindre stigning i november 2017. For med 224 bekendtgjorte tvangsauktioner i november 2017 mod 215 måneden før er antallet af tvangsauktioner steget med 4 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving. I tre-måneders perioden september-november 2017 var der 671 tvangsauktioner mod 630 i juni-august. Så konklusionen er, at trods det lidt højere antal tvangsauktioner i efteråret i forhold til sommermånederne, ligger antallet af tvangsauktioner fortsat på et relativt stabilt, lavt niveau.

Samme melding lyder stort set fra antal konkurser omend tendensen peger omvendt. Der var 195 konkurser i november blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 10 pct. færre end i oktober. Der var 8 pct. flere konkurser i perioden september-november end i juni-august. Der er i gennemsnit gået i alt 910 fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt hver måned i september-november i de konkursramte virksomheder. Det er 5 pct. færre end i juni-august.

Boligoptimismen fortsætter, hvilket ses af at boligpriserne fortsætter opad – om end i et mere afdæmpet tempo. Antallet af ejendomshandler i tre-måneders perioden juli-september steg med 11,5 pct. for enfamiliehuse og 1,3 pct. for ejerlejligheder sammenlignet med samme periode i 2016. Ser man over de seneste tolv rullende måneder, steg handlen 3,7 pct. for både enfamiliehuse og ejerlejligheder i forhold til de foregående tolv rullende måneder.

Priserne for ejerlejligheder faldt med 1,1 pct. fra august til september, men steg med 2,4 pct., når man sammenholder de tre seneste måneder, juli-september, med de foregående tre måneder, april-juni. Priserne for enfamiliehuse har både for den seneste måned og de tre seneste måneder været stort set uændret.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'