Det kniber med at nå mål om hurtigt internet

Mens mange under coronakrisen nød at arbejde hjemmefra, sad andre og bandede over hakkende videomøder og langsomme interforbindelser.

Det er nemlig stadig ikke lykkedes at nå det mål, som et bredt flertal i Folketinget vedtog tilbage i 2013 om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt internet med en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020, altså i år.

94 pct. af de danske boliger og virksomheder har nu adgang til de hurtige forbindelser, viser Energistyrelsens bredbåndskortlægning 2020. Sidste år var det 93 pct.

Samtidig er der store forskelle mellem kommunerne. Klart værst står det til på Langeland, hvor kun 48 pct. kan få hurtigt net. Men ellers er det især kommuner i Region Sjælland, som halter efter.

I landets sommerhuse er dækningen med hurtigt bredbånd steget fra 52 til 73 pct. over tre år - fra 2017 til i år.

Samtidig viser kortlægningen, at udrulningen af fiberbredbånd går fremad. Det seneste år er dækningen med fibernet steget fra 68 til 72 pct. på landsplan.

Det er kommercielle udbydere og andelsejede fiberselskaber, der står for udrulningen af fibernet, og der er øget konkurrence om at udrulle det. Investeringerne vokser år for år.

Minister satser på konkurrence

Det er da også først og fremmest ved at støtte den markedsbaserede udrulning, at regeringen og Folketingets partier vil forsøge at nå målet om hurtigt net til alle, understregede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i et samrådssvar tilbage i oktober. 

Derudover er der igen i år afsat 100 mio. kr. i bredbåndspuljen, som kan søges fra områder, hvor der ikke er udsigt til, at kommercielle interesser vil sørge for dækning.

Energistyrelsen forudser - med alle mulige forbehold - ifølge Dan Jørgensens svar fra oktober, at der alligevel i 2023 vil være 20.000-90.000 adresser tilbage uden hurtigt internet.