Det må kommunerne kunne gøre anderledes – og bedre

Mange kommuner prioriteter samarbejdet og tilsynet med de almene boligorganisationer alt for lavt. Dermed mister de overblikket over og får ikke nok styr på boligudviklingen og den boligsociale udvikling i kommunen. Desuden er der en reel risiko for, at der dukker alvorlige sager op. Måske ikke sager i samme omfang som konkursen i Randersegnens Boligforening men dog sager med store konsekvenser for kommune og borgere.

Kommunerne fører tilsyn med boligorganisationerne. Overordnet skal samarbejdet ske gennem en mål- og rammestyring, som er fundamentet for styringsdialogen i den styringsmodel, som blev indført i 2010.

At kommunerne skal føre tilsyn, indebærer ikke, at de skal blande sig i detaljerne i en boligorganisation, men de skal føre tilsyn med boligorganisationens drift, f.eks. om den overholder den vedligeholdelsespligt, som loven foreskriver. Det indebærer dog ikke, at de skal godkende f.eks. vedligeholdelsesplaner og -budgetter, men de skal sikre, at planerne og budgetterne udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og, at vedligeholdelsesarbejder gennemføres.

Sagen om konkursen i Randersegnens Boligforening er efter min opfattelse et eksempel på at en kommune, nemlig Randers, har svigtet på dette punkt.

Vogter ræven gæs?
En del kommuner forsøger så at gøre noget ved det, ved at styrke deres tilsyn med ekstern bistand, men er det altid er den rigtige bistand, man prioriterer? Der er f.eks. kommuner, der trækker på et revisionsfirma til gennemgang af boligorganisationernes regnskaber. Spørgsmålet er bare om det giver mening, at man klarer en del af sin tilsynsopgave ved at sætte en revisor til at gennemgå bl.a. den revisionsprotokol, som boligorganisationens revisor har udarbejdet? Det gjorde man jo i Randers Kommune og alligevel gik det galt.

Ekstern rådgivning kan være det rigtige til at understøtte og styrke kommunens egne kompetencer i forhold til konkrete driftsforhold i en almen boligorganisation. Men at en kommune ikke mener at kunne læse en revisionsprotokol, og derfor skal have en revisor til at gennemgå regnskab og revisionsprotokol, har jeg svært ved at se giver mening. Det har karakter af, at 'Man sætter gæs til at vogte gæs'.

I sagen om Randersegnens Boligforening har jeg læst kommunens revisors gennemgang af revisionsprotokollaterne, og den er på mange punkter gentagelser fra boligforeningens revisionsprotokoller. Hvad andet kan en revisor i øvrigt gøre? I øvrigt var der en række bemærkninger i revisionsprotokollaterne, som kommunen efter min opfattelse skulle have reageret på!

Eventuelt et fællesskab
Det giver for mig at se mere mening, at kommunerne benytter en ekstern rådgivning, der er mere inde i, hvordan driften i en almen boligorganisation faktisk foregår. Det kan være velbegrundet og fornuftigt i forbindelse med styringsdialog, tilsyn og konkrete sager om almene boliger.

Men det skal vel at mærke ske på en måde, så kommunen bruger det til at styrke egne kompetencer og til at kvalificere deres egen gennemgang af regnskaber, tilsyn i øvrigt samt dialog og samarbejde med boligorganisationerne.

En mulighed kan også være, at nogle kommuner etablerer en 'almen funktion' i fællesskab og trækker på ekstern rådgivning for at kvalificere sit tilsyn og samarbejde med boligorganisationerne.

Men først og fremmest handler det om, at kommunerne erkender, at de skal prioritere området. Derfor kan det kun blive bedre!

Søren Peter Hvidegaard Jensen er rådgiver/indehaver af SPJrådgivning der bl.a. rådgiver kommuner om samarbejde, tilsyn m.m. med almene boligorganisationer