

VEJLE: Kim Christiansen er en af hovedkræfterne bag, at forliget om Togfonden udløser en baneforbindelse mellem Vejle og Billund. Efter forliget blev lokalområdet spurgt: Ønsker I en letbane eller en jernbane? Det skriver Lokalavisen Budstikken Vejle.
Men valget var slet ikke så frit, som det kunne se ud. For mens det ene valg stort set ville være gratis, ville det andet valg dræne den kommunale økonomi for enorme millionbeløb i både anlæg- og driftsudgifter. En letbane ville koste kommunen dyrt. Det ville en jernbane ikke. Vejle endte da også med at pege på jernbane-løsningen - alene på grund af økonomien.
Kim Christiansen mener, at Vejle og Billund kommuner burde have været mere
frit stillet. Ellers giver det ikke megen mening at bede om en lokal beslutning, mener han.
- Vi lagde op til, at den statslige medfinansiering skulle være på jernbane-niveau, uanset hvad man lokalt valgte. Dét ville betyde et reelt frit valg. Det var dette spørgsmål, der gjorde, at forligets allersidste forhandlinger var ved at gå i vasken. Vi kunne ikke samle et flertal for vores synspunkt. Vi har jo kun 22 mandater. Det vigtigste er dog at få en baneforbindelse. Den vil gavne både Vejle, Billund og hele Trekantområdet. Valget af bane-type skal tages lokalt. Men valget burde have været mere frit, end det blev, siger han til Lokalavisen Budstikken Vejle.
Borgmester i Vejle Arne Sigtenbjerggaard (V) har slået fast, at byrådets indstilling bliver at pege på en jernbaneløsning, selvom man faktisk foretrækker en letbane.
- Økonomien afgør sagen for os. Vi kan slet ikke være med i finansieringen i
det niveau, der er tale om her. Reelt havde vi ikke noget valg.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.