FAVRSKOV: Favrskov Forsyning A/S har stået uden en øverste chef siden 1. maj, hvor man indgik en gensidig fratrædelsesaftale med den nu tidligere administrerende direktør Jakob R. Juhl.
- Vi har været glade for Jakob i den tid, han har været i Favrskov Forsyning, Men vi er i fællesskab blevet enige om, at det måske var bedst at stoppe samarbejdet, siger byrådsmedlem og bestyrelsesformand i Favrskov Forsyning A/S Søren Frandsen (SF) til Århus Stiftstidende om afskeden med manden, der har siddet i direktørstolen i de seneste fem år.
Valget på en afløser er faldet på 37-årige Sara Funch, som er uddannet cand. merc. aud. og kommer fra en stilling som økonomichef i Økologisk Landsforening. Inden da har hun været ansat som økonomichef ved Skanderborg Forsyningsvirksomhed i perioden 2010-2018. Hun er blevet ansat som administrerende direktør i en tidsbegrænset periode fra 1. juli 2018 til 31. maj 2019. Det er planen, at direktørstillingen bliver slået op til permanent besættelse i løbet af foråret 2019.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.