SLAGELSE: Et 11.733 kvadratmeter stort solvarmeanlæg nær Halskov i Slagelse Kommune karambolerede i første omgang med en nærliggende gravhøj, hvor et bortkommen dokument for byggeafstandsdispensation satte en midlertidig stopper for opførelsen.
Dokumentet udgjorde den dispensation, der skulle gøre det lovligt at opføre solfangere i en afstand af 25 meter fra gravhøjen i stedet for de normale 100 meter, oplyser SK Forsyning.
- I det oprindelige projekt havde vi en flot opstilling i lange rækker, hvor solfangerne kun var placeret syd for gravhøjen ned ad bakken til motorvejen, og hvor gravhøjen ville stå og knejse på bakken bagved solfangerne. På grund af afstandskravet laver vi nu kortere rækker, og solfangerne bliver i stedet placeret både nord, syd og vest for gravhøjen for af få plads til det nødvendig antal solfangere, der kan give den ønskede mængde energi, oplyser Per Aasted, salgs- og projektingeniør hos Aalborg CSP A/S, der leverer anlægget.
Løsningen blev et opdelt solfelt, hvor byggeafstanden på minimum 100 meter mellem solanlægget og gravhøjen hele vejen rundt om højen bliver opretholdt.
Det 8.000 kW store solvarmeanlæg skal stilles op langs Vestmotorvejen og vil på årsbasis kunne producere 6.500 MWh varme og sammen med SK Forsynings nyligt indviede halmvarmeværk levere billig bæredygtig varme til cirka 5.000 boliger med mere i Korsør og Halskov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.