GRIBSKOV: Gribskov Kommune er kommet galt af sted med en byggesag i Annisse, hvor man først glemte en nabohøring og dernæst dekreterede byggestop. Også sidstnævnte var en fejl, har det efterfølgende vist sig, og begge dele kan være erstatningspådragende for kommunen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Sagen handler om en bevarende lokalplan, som naboerne allerede før byggeriet gik i gang frygtede ville blive overtrådt, men selv om den lokale borger- og grundejerforening bad kommunen være opmærksom på netop dette, gav den byggetilladelse uden at foretage nabohøring. Efter et byggestop affødt af naboprotester afslørede en uafhængig undersøgelse, at den bevarende lokalplan ikke var tilstrækkelig konkret.
Slutfacit er at bygherren kan kræve erstatning for forsinkelsen, og naboerne for mistet salgsværdi. Gribskov Kommune anerkender sit erstatningsansvar og vil fremadrettet se på bevarende lokalplaner, som kan lide af samme fejl, siger plan- og miljøudvalgsformand Jesper Behrensdorff (K) til avisen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.