
SKANDERBORG: Kulturministeriet har godkendt, at Sortesø i Skanderborg skifter navn til Svanesø, oplyser kommunen.
Navnet Sortesø stammer fra, at store mængder industri- og husholdningsspildevand fra hele den vestlige bydel af Skanderborg gennem mange år blev dumpet i Sortesø.
I perioden 1920 til 1967 fungerede søen som kommunal losseplads. Affaldet blev uden sortering fyldt i søen, og det betød ulemper med rotter og lugt. Fosforforurenet slam ødelagde således i årtier vandkvaliteten.
Efter forslag fra 199 borgere blev kommunen i december sidste år opfordret til kigge på navneændring, og nu er det vedtaget.
Stednavneudvalget, der har det overordnede ansvar for landets stednavne og fører en lang liste over autoriserede stednavne, tog i juni stilling til forslaget. Dengang skrev Stednavneudvalgets formand Peder Gammeltoft: 'Stednavneudvalget har ingen indvendinger mod, at navneskiftet gennemføres, især da der er tale om et tidligere navn på søen.'
Det særlige er nemlig, at Sortesø har heddet Svanesø. Det fremgår af gamle matrikelkort fra 1817 og 1842-1899.
Med til historien hører, at kommunen startede en eksperimenterende oprensning af søen i 2009. En flydende ’kæmpestøvsuger’ rensede det forurenede sediment op af søen og pumpede det ind i store geotekstilposer. Disse poser blev herefter lagt til afdrypning. Tre år senere blev den forurenede jord kørt væk. Hovedformålet med projektet var at forbedre naturtilstanden i Sortesø og Lillesø, hvilket er lykkedes. Fiskebestand og fugleliv – selv ynglende svaner – er vendt tilbage.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.