dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efter dom: Brandmænd vil stoppe helt for rødt

KORT NYT
18. SEP 2015 9.25

FREDERICIA: En brandmand fra Fredericia har ved Vestre Landsret fået stadfæstet en dom på 20 dagbøder á 500 kr. for at have forårsaget en 67-årig kvindes død ved en ulykke under en brandudrykning. Dommen har fået brandvæsenet i Fredericia til at ændre procedure, således at man nu standser brandkøretøjerne helt ned, inden der køres over for rødt, skriver Beredskabsinfo.

Brandmanden var fører af en autosprøjte fra Fredericia Brandvæsen, som i januar 2014 under udrykning ramte en personbil. En 67-årig kvinde, der var passager i bilen, mistede livet ved ulykken. Ulykken skete i et kryds, hvor brandmanden havde sat hastigheden ned, inden han med udrykning kørte over for rødt. Men Retten i Kolding nåede frem til, at hastigheden ikke var sænket tilstrækkeligt, og derfor blev brandmanden idømt dagbøderne, en betinget frakendelse af førerretten i tre år samt betaling af sagens omkostninger. Den dom er nu blevet stadfæstet af landsretten.

- Indad her i huset får dommen den konsekvens, at brandfolk skal tænke sig utroligt godt om nu, og at vi ikke mere vil køre med udrykning over for rødt uden først at være standset helt ned, siger beredskabschef Kaj Petersen til Fredericia Dagblad. Han erkender, at det kan koste værdifulde sekunder, men at det må være konklusionen på landsrettens dom: at holde helt stille.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/efter-dom-brandmaend-vil-stoppe-helt-for-roedt

GDPR