Stor interesse fra kommuner for at søge tilskud til at forbedre og restaurere vandløb, får Miljøministeriet til at øge puljen med 100 mio. kr. til ca. 170 mio. kr., oplyser ministeriet. Tilskudsordningen går til projekter, der bl.a. skal sikre, at vandløb kan slynge sig naturligt igen, plantning af træer, der giver skygge i vandløbene, udlægning af gydegrus, så fisk bedre kan yngle, eller fjernelse af spærringer, så fisk og smådyr frit kan vandre op og ned i vandløbene.
Når et vandløb bugter sig gennem landområder, mindskes risikoen for oversvømmelser desuden, fordi vandet løber langsommere og bremses. Det mindsker også risikoen for tørke, da mere af vandet opmagasineres og dermed holder jorden fugtig i arealerne omkring vandløbene.
Tilskudsordningen har i år modtaget over 200 ansøgninger fra kommunerne, og Miljøstyrelsen, som administrerer ordningen, er i gang med at give tilsagn til alle de ansøgninger, som er tilskudsberettigede. Sagsbehandlingen forventes afsluttet med udgangen af 2021.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.