EGEDAL / HOVEDSTADEN: Egedal Kommune siger 'nej tak' til Region Hovedstadens forslag til ny råstofplan, der lægger op til at grave efter sand og grus i tre nye store områder tæt på landsbyerne Søsum, Hove og Ledøje, oplyser kommunen.
Ifølge kommunen vil udgravningerne gøre stor skade på særligt værdifulde og kulturhistoriske landskaber. 'Naturen og landskabet er stort set over hele kommunen omfattet af beskyttelsesinteresser, der rummer stor oplevelseværdi for hovedstadens borgere', står der i høringssvaret.
- Udgravningerne vil genere naboerne under gravearbejdet, lastbilerne til og fra udgravningerne vil være en belastning på de små veje, og landskaberne vil til sidst blive efterladt med store huller. Omkring Ledøje landsby vil det eksempelvis betyde, at unikke kulturhistoriske landsskabsspor vil forsvinde', lyder det fra kommunen, der dog anerkender, at Egedal kan blive nødt til at bidrage. I det scenarie foreslår kommunen alternative - og væsentlig mindre - udgravninger ved Ledøje, der ligger nord for motorvejen og længere væk fra landsbyen end foreslået.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.