
FREDERICIA: Sydøstjyllands Politi mener ikke længere, at der er eksplosionsfare i forbindelse med en brand på havnen. Branden skulle nu være kølet så meget ned, at der ikke længere er risiko for, at en tank med palmeolie overopheder og eksploderer.
- Det betyder, at de evakuerede kan vende tilbage til deres boliger, og skoler og institutioner kan åbne igen. Også DSB kan starte normal drift, så snart de driftsmæssige forhold muliggør det, hedder det i en pressemeddelelse.
Tidligere var indbyggerne i et beboelsesområde nær havnen evakueret på grund af faren for eksplosion. To personer blev tidligere onsdag aften kørt på skadestuen, efter at der var gået ild i tanken.
- Det er nogen, der har siddet i en bil og følt ubehag, fordi de befandt sig tæt ved, hvor væsken var løbet ud af tanken. Men umiddelbart formodes det ikke, at det er alvorligt, siger Lars Grønlund.
Varlingssirenerne var i flere omgange aktiveret onsdag aften, fordi myndighederne frygtede, at den brændende tank kunne eksplodere.
Ritzau
Artiklen er opdateret med de nyeste oplysninger og de uaktuelle slettet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.