Miljø- og Fødevareministeren har givet vildledende svar til Enhedslisten i sagen om en embedsmands deltagelse i en annonce-kampagne betalt af pelsdyrbranchen. Det mener partiets miljøordfører Maria Reumert Gjerding.
En aktindsigt som DR har fået, viser, at Kopenhagen Fur tydeligt gjorde Fødevarestyrelsens veterinærchef Per Henriksen opmærksom på, at han skulle citeres i en storstilet annonce-kampagne som Pelsdyrbranchen indrykkede tre dage i januar i de store dagblade.
Men det står i kontrast til et svar, Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har givet Enhedslisten. Her skriver ministeren, at 'Fødevarestyrelsen ikke har været opmærksom på, at artiklen ville blive bragt i annoncesammenhæng. Havde styrelsens vidst dette, ville styrelsen have afvist at medvirke', fremgår det af minister-svaret.
- Folketinget er blevet vildledt med det svar, fordi vi har fået forkerte informationer. Her står der, at man ikke vidste, at man skulle medvirke i en annonce, men nu kan vi se, at man tydeligt har fået oplyst, at det handler om en annonce, siger Maria Reumert Gjerding til DR.
Hun understreger, at ministeren er ansvarlig for at afgive korrekte svar, også selv om hun er blevet fejlinformeret af sine embedsmænd. DR har forelagt sagen for Eva Kjer Hansen, men hun er ikke vendt tilbage med en kommentar.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.