dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

EL og V bag særkvoter til småøernes fiskere

Både Hans Christian Schmidt (V) og Per Clausen (EL) er positivt stemte overfor forslaget fra de Danske Småøer

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther fra Omø, vil foreslå Folketinget at øerne i Danmark får dispensation til at fiske udenom kvotesystemet med den fisk, der bliver forarbejdet på øerne. Hensigten er bl.a. at skabe vækst og varige arbejdspladser på øerne.

Og den idé bliver vel mødt af både Hans Christian Schmidt (V), der er formand for Ø-kontaktudvalget i Folketinget, og fødevareordfører Per Clausen (EL).

Hans Christian Schmidt deltog selv i mødet med Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor forslaget blev fremført:

- Det man kan gøre er, at sætte nogle forsøg igang med LAG-midlerne (Lokal Aktions Gruppe-midler, der tildeles udvikling af landdistrikter og fiskeriområderne i samspil med lokalsamfundet, red.). Jeg kunne på mødet forstå, at foreningen havde svært ved at finde projekter til at bruge LAG-pengene på, og derfor forslog jeg, at de gik videre med det forslag, som formanden selv havde stillet, siger Hans Christian Schmidt til dknyt.

Per Clausen bakker op:

- Vi har længe arbejdet for, at der skulle være bedre vilkår for kystfiskerne i Danmark for at styrke et bæredygtigt fiskeri, der kan sikre arbejdspladser i dele af landet, hvor der er særlig stor mangel på disse, siger Per Clausen og fortsætter:

- Hvis vi kan regne med Hans Chr. Schmidts udtalelser i denne sag, tegner der sig et flertal i Folketinget for at indføre disse særkvoter. Det vil være en meget positiv håndsrækning at give til de små øer, og det giver også mening ud fra miljømæssige hensyn. Derfor håber jeg, at fødevareministeren vil se positivt på dette forslag.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/el-og-v-bag-saerkvoter-til-smaaoeernes-fiskere

GDPR