
Ubrugte cykelpuljemidler fra en syv år gammel aftale om en grøn transportpolitik flyttes nu over i en nye pulje, der målrettes forbedring af de nationale cykelruter. Ideen kommer fra transportminister Hans Christian Schmidt (V) og bakkes op af forligskredsen bestående af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale og Liberal Alliance.
Der åbnes nu for ansøgninger om tilskud til sådanne forbedringer af de nationale cykelruter, oplyser Transportministeriet. For de projekter der udvælges vil tilskuddet være på 100 pct. af udgiften.
- Det er vigtigt, at vi skaber de bedst mulige forhold for cykelturister i Danmark. Der er et stort uløst potentiale i cykelturisme. Potentialerne kan indfries ved, at vi udvikler de nationale cykelruter og gør det nemmere for turisterne at finde vej, siger Hans Christian Schmidt i en kommentar.
På nuværende tidspunkt udgør de ubrugte midler i 2016 fra de tidligere cykelpuljer helt konkret 7,6 mio. kr., der skal bruges til en gennemgang og forbedring af skiltningen. De kommende år skønner Vejdirektoratet at der vil blive tilført yderligere omkring 5 mio. kr. pr. år, som også skal bruges til forbedring af de nationale cykelruter.
mk
Se beskrivelse af ansøgningsprocedure hos Vejdirektoratet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.