
HJØRRING: Hvis man vil vide, hvornår Rubjerg Knude Fyr ville være styrtet i havet, hvis ikke det var blevet flyttet, så behøver man ikke gætte, for der hvor fyret stod indtil lige efter efterårsferien sidste år, vil der i stedet blive bygget en varde, der markerer fyrets oprindelige plads, skriver DR Nordjylland.
Det er murermester Kjeld Pedersen, der stod for flytningen af fyret 70 meter ind i lande, som sammen med fire murerlærlinge vil bygge varden, der skal være mellem to og to og en halv meter høj. Det bliver ikke en kopi af fyret, men dog med en lukket top oven på en firkantet figur.
- Der ligger tilfældigvis en lille klump beton derude, som vi kan bygge på, og så kan vi følge lidt med i, hvornår fyret reelt ville være skredet ned ad skrænten, hvis ikke det var blevet flyttet, siger murermester Kjeld Pedersen til DR Nordjylland.
De fire murerlærlinge er unge, der ikke har fundet en læreplads, og arbejdet finansieres med en lille håndfuld af de i alt fem mio. kr., der var sat til af til det store flytteprojekt. Varden vil blive bygget i foråret, og Kjeld Pedersen gætter på at den kun vil overleve på stedet omkring fire år, før den bliver slugt af bølgerne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.