KØBENHAVN: Nye regler, der skulle gøre op med det såkaldte 'altanlotteri' i København, hvor tilladelse eller ej til en altan afhang af den enkelte sagsbehandler, har i stedet for at åbne for flere altan-tilladelser ført til det modsatte, skriver Politiken. Årsagen er en såkaldt lysberegner, der angiver, hvor stor altanen må være uden at blokere for lysindfaldet i de andre lejligheder.
Beregneren er alt for restriktiv, lyder den enstemmige anke fra landets tre største altanfirmaer Minaltan, Kontech og Altan.dk, der tilsammen dækker over 80 pct. af det danske altanmarked. Firmaerne anfører, at langt størstedelen af de altaner, der blev sat op i 2015, ikke ville have fået tilladelse med den nye lysberegner.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning meddeler ifølge Politiken, at den senere i denne måned vil mødes med altanfirmaerne og er også villig til at efterprøve, om lysberegneren skal justeres, men bemærker også, at det er for tidligt at konkludere.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.