dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Endnu et fynsk biogasanlæg på vej

Naturgas Fyns datterselskab Bionaturgas Danmark og leverandørforeningen Nordfyns Biogas sikrer realiseringen af naturgasanlæg ved Bogense
4. APR 2014 10.23

NORDFYN: En alliance mellem Naturgas Fyns datterselskab Bionaturgas Danmark og leverandørforeningen Nordfyns Biogas sikrer realiseringen af naturgasanlægget på Nordfyn, oplyser Nordfyns Kommune.

Anlægget, der skal placeres ved Bogense, skal stå færdigt i sensommeren 2015, hvorfra det skal levere CO2-neutral bionaturgas til naturgasnettet. Anlægget skal årligt aftage og behandle ca. 260.000 ton husdyrgødning samt ca. 55.000 ton øvrig biomasse.

Projektet har opnået tilskud på cirka 30 mio. kr. fra regeringens biogaspulje, og etableringen forventes påbegyndt allerede til sommer.

Anlægget på Nordfyn er det andet fynske anlæg, Naturgas Fyn igangsætter i år. I løbet af maj måned går maskinerne i jorden ved Heden nord for Ringe, hvor anlægget Bionaturgas Midtfyn etableres i et samarbejde mellem Naturgas Fyn, 40 lokale leverandører i Faaborg-Midtfyn Biogas samt Fjernvarme Fyn. Adm. direktør i Naturgas Fyn Ole Hvelplund forventer, at flere fynske anlæg er på vej.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/endnu-et-fynsk-biogasanlaeg-paa-vej

GDPR