HJØRRING: Salling Groups ønske om at opføre en Bilka i Hjørring - og kommunens ønske om det samme - har lidt et nederlag i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet har ophævet kommunens tilladelse til at etablere en dagligvarebutik i kommunen.
I årevis har Salling Group forsøgt at få lov at bygge en Bilka-dagligvarebutik ved siden af den nuværende A-Z-butik. Kommunen har bakket op, mens bl.a. De Samvirkende Købmænd og Coop har klaget.
I 2014 blev planer om at placere de to butikker under samme tag underkendt, og siden har man arbejdet på at lave to adskilte bygninger med lidt afstand. For et halvt år siden afgjorde Planklagenævnet imidlertid, at det ville blive et nyt bydelscenter, som vil ligge for tæt på det eksisterende bydelscenter, hvilket er i strid med planloven.
Og nu vender endnu et klagenævn, Miljø- og Fødevareklagenævnet, altså også tommelen nedad. Det sker som følge af afgørelsen i Planklagenævnet, da der nu ikke mere er en lokalplan, der muliggør projektet. Derfor ophæves kommunens § 25-tilladelse fra sidste år.
Afgørelsen kan læses her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.