En passus i kontrakten med direktøren for Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, udløser en godtgørelse på omkring fire mio. kr. efter at biogasselskabet af sine otte fynske ejerkommuner er solgt til staten. Ifølge bestyrelsesformanden, det nu tidligere byrådsmedlem Jens Otto Dalhøj (LA) fra Nordfyn, et 'ganske almindeligt' beløb og 'ikke ekstravagant på nogen som helst måde, siger han til TV2 Fyn.
Direktørens ansættelseskontrakt er fra 2014, og dengang blev det aftalt, at han ved salg af selskabet skulle have udbeltalt et beløb svarende til et vist antal måneders løn. Ifølge bestyrelsesformand Jens Otto Dalhøj en ganske normal del af en direktørs kontrakt og tænkt som en sikkerhed, hvis direktøren bliver arbejdsløs som følge af salget.
Dalhøj afviser dermed kritik fra byrådsmedlem Carsten Kudsk (DF), Nyborg, der dels stemte imod salget, dels finder beløbet til direktør Ole Hvelplund 'alt, alt, alt for meget'. Carsten Kudsk mener at beløbets størrelse i sig selv gør et salg attraktivt for direktøren, men det afviser Jens Otto Dalhøj med henvisning til at det ikke er direktøren, men ejerkommunerne i form af bestyrelsen, der har besluttet at sælge.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.