Energinet inviterer bornholmerne med ind i arkitektens tegnestue, når der afholdes to workshops om Energiø Bornholm, og hvordan den kommende omformerstation bedst passes ind i landskabet på Sydbornholm. Energinets arkitekter på stationsbyggeriet, Arkitema, vil over to aftner på Bornholms Højskole tage bornholmerne med ind i processen med at udforme og indpasse stationsanlægget.
- Vi håber, at mange bornholmere vil være med i processen og give deres input. Det er de lokale, der kender området bedst, og som skal leve med det, når det er færdigt. Derfor vil vi også gerne høre deres ønsker og ideer. Vi er selvfølgelig bundet af, at vi skal bygge et stort el-teknisk anlæg, med en række begrænsninger. Men der er også muligheder for at arbejde med blandt andet landskabet, facader og beplantning, så stationen bliver indpasset bedst muligt i landskabet, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet, i en pressemeddelelse.
Arkitekten Arkitema står klar til at notere borgernes ønsker og ideer og hjælpe med at formulere eller videreudvikle dem. De vil på de to workshops præsentere en række inspirerende eksempler fra andre lignende byggerier, hvor der er arbejdet med blandt andet facader, indpasning i landskabet og beplantning.
På de to workshops får deltagerne også mulighed for at høre mere om hvordan en omformerstation er opbygget, og hvilke rammer og begrænsninger der er, når man skal bygge et el-teknisk anlæg.
- Vi kan ikke få stationen til at forsvinde i landskabet, men vi har gode erfaringer fra andre stationsbyggerier, hvor vi sammen med lokalsamfundet har fundet nogle gode løsninger, der har minimeret indkig til stationen de rigtige steder og samtidig lavet et rekreativt område, der bliver brugt af de lokale, siger Marian Kaagh.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.