
Det danske energisystem står over for en stor udvikling i de kommende år, når den grønne omstilling vinder mere og mere frem. For hvor og hvornår skal der i fremtiden bygges infrastruktur, som kan tilfredstille fremtidens behov hos både producenter, forbrugere og samfundet i øvrigt.
Det får interessenter nu mulighed for at komme med deres inputs til. Det oplyser Energinet, som bygger en stor del af fremtidens grønne danske energisystem, i en meddelelse.
Derfor opfordrer Bjarne Brendstrup, områdeleder i Energinet Netudvikling, til, at kommuner og andre interessenter kommer med input til Energinets arbejde med ”Den Langsigtede Udviklingsplan 2024" for det danske el-, gas- og brintsystem.
Bag den lange titel – i daglig tale LUP 2024 – giver Energinet et overblik over den strategiske retning for de kommende års udbygning af el-, gas- og brinttransmissionssystemerne.
- Vi er i Energinet i den grad afhængige af godt samarbejde med kommuner, udviklere af vedvarende energi, lokale elnetselskaber og selvfølgelig de kunder, vi skal servicere med at blive tilsluttet el-, gas- og brintnettet. Derfor håber jeg, at interessenterne vil bidrage med input til vores arbejde med LUP 2024, siger Bjarne Brendstrup.
Flere måder at komme med inputs på
LUP 2024 giver et samlet billede af de udviklingstendenser, behov og mulige løsninger, der er kommet på bordet i Energinets analyser og i tæt dialog med aktører på tværs af myndigheder og sektorer. Og den peger på, hvor i Danmark vi i de kommende år - overordnet set - skal bygge stationer, opstille master og lægge kabler og rør for at sikre forsyningssikkerheden og den grønne omstilling af energisystemet.
For at få inputs har Energinet bl.a. allerede nu afholdt workshops, online-arrangementer og bilaterale møder, og det fortsætter Energinet med at arrangere i den kommende tid.
- Uanset, hvordan man vil bidrage, er dialogen meget værdifuld for Energinet. Det er for eksempel enormt vigtigt for os at få et indblik i, hvad man har af tanker om projekter i kommunalt regi, uanset om det gælder ny energiproduktion i form af sol- og vindparker, biogasanlæg eller kommende storforbrugere af energi, såsom PtX-anlæg, siger Bjarne Brendstrup
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.