BORNHOLM: Det danske prestigeprojekt Energiø Bornholm er tilbage på sporet. Det står klart, efter at Danmark og klimaminister Lars Aagaard (M) mandag har indgået en aftale med Tyskland om at "dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden".
Aftalen er blevet indgået på energitopmødet North Sea Summit i Hamburg, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvordan omkostningerne til havvindmølleparken på tre GW ud for Bornholm præcis skal fordeles mellem Danmark og Tyskland. Det fremgår dog, at fordelingen "afspejler en god balance mellem gevinsterne ved projektet og den forventede fordeling af grøn strøm".
Den forventede størrelse på regningen for de to lande fremgår heller ikke.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har mandag aften præsenteret aftalen på et pressemøde. Her lyder det fra Mette Frederiksen, at "målet er nu at inspirere andre lande i EU til at følge trop".
Klimaminister Lars Aagaard kalder i pressemeddelelsen aftalen for "en stor milepæl".
- Det er et vigtigt skridt i retning af et energiuafhængigt Europa med lavere energipriser, som er en hjørnesten for den europæiske industris konkurrencedygtighed.
- Man skal heller ikke være i tvivl om, at det er en fornuftig aftale for de danske forbrugere, siger Lars Aagaard.
Energiø Bornholm, hvor havvindmølleparken og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland, har længe været et omdiskuteret projekt.
Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet.
I 2024 kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner. De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man droppede planerne, hvis ikke de kan give et samfundsøkonomisk overskud.
I januar 2025 valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende.
Lars Aagaard kunne i september 2025 fortælle, at der var tysk interesse i projektet, og siden har der været forhandlinger i gang. Ifølge pressemeddelelsen kan energiøen levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.
Projektet blev i september sidste år udpeget som en af otte såkaldte energimotorveje, som EU-Kommissionen vil hjælpe EU-landene med at sætte ekstra fart på.
Energiø Bornholm har også modtaget omkring 4,8 milliarder kroner i EU-støtte.
Lars Aagaard vil nu indkalde Folketingets partier, der er med i tidligere aftaler om Energiø Bornholm, for at "søge deres opbakning".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
